Julekalender 2022

Følg med i årets julekalender

HVER ARBEJDSDAG KLOKKEN 11.00

Dybt nede i kælderen under Molestien bor to nisser og deres kloge og kun let overvægtige kat, Lund, i en gammel papkasse.

De har lommerne fulde af lækre gaver, som vil regne ned over nogle heldige medlemmer af foreningen.
Alle, der er meldt ind i Molestiens Kunst- og Kulturforening inden 4. november i år, deltager i lodtrækningen.

Følg julekalenderen alle hverdage i december.

Se dagens afsnit ved at klikke på en af lågerne herunder


Hvor får jeg mine præmier?

Hilsen- og adventsgaver vælges ved at besøge Peter Bach i Kommunikationsafdelingen på 4. sal.
Lykkehjulspræmier vælges hos Henrik Strassmann i Forsendelsen.

Sidste frist for afhentning af præmier: 13. januar 2023
Uafhentede præmier bliver overført som præmier til foreningens generalforsamling 2023.


NOMINER

en kollega og vind!

Vi er omgivet af dem. De der søde, dygtige, flittige, grundige, sjove, hyggelige, omsorgsfulde eller bare grunddejlige kollegaer. Og DET skal fejres.  Så i år kan du og de kollegaer, du nominerer, vinde ekstra julegaver. Du kan nominere en kollega pr. dag. Nominerer du ved et uheld flere på en dag, er det kun den første, der tæller.

Deadline 1: 4. november: Nomineringer indsendt før 4. november deltager i alle julehilsenlodtrækninger

Deadline 2: 15. december: Nomineringer indsendt før 15. december deltager i de adventsgavetrækninger, de kan nå at være med i. Adventsgaverne bliver trukket fredagen før hver adventssøndag, og vinderne kan ses på skærmene i kantinen og i nyhedsbrevet.

Nominer her:

    Din julehilsen kan blive offentliggjort i julekalenderen eller på kantineskærmene.

    For at sikre rigtigheden af nomineringerne vil du modtage en bekræftelsesmail, som du skal besvare for at deltage i konkurrencen.
    Du kan indsende én julehilsen pr. dag, og du må kun nominere hver kollega én gang i alt. Du må ikke lave julehilsner på vegne af andre.
    Kun medlemmer af Molestiens Kunst- og Kulturforening kan deltage.

    Mandag til torsdag vil der i julekalenderen blive trukket og oplæst en julehilsen af de samtykkegodkendte hilsner, vi modtager inden den 4. november. Afsenderen af hilsenen får lov til at hente en gave til sig selv og til kollegaen.

    De fire fredage før adventssøndagene vil der blive udtrukket en hilsen blandt alle indsendte samtykkegodkendte hilsner, vi modtager inden jul. Denne offentliggøres i nyhedsbrevet og på kantineskærmene, og vinderen må vælge en større adventsgave til sig selv og til kollegaen.

    Du skal være medlem

    Medlemmer af Molestiens Kunst- og Kulturforening, der er meldt ind i foreningen før 4. november 2022 kan deltage i gaveregnen.

    Det koster kr. 50,- pr. måned at være medlem. Kontingentet trækkes over lønnen.

    Er du ikke medlem endnu? Meld dig ind her:


      Jeg ønsker at blive medlem af Kunst- og Kulturforeningen

      Jeg ønsker at blive medlem af Rejseringen

      Jeg ønsker at blive medlem med tilbagevirkende kraft, så jeg kan deltage i lodtrækningen ved generalforsamlingen


       


       

      Stik os dit samtykke

      Så du kan vinde endnu mere!