
Forskningens døgn – Hvilke konsekvenser har inaktivitet eller stillesiddende aktivitet for din sundhed?
26. april 2021 kl. 19.30 – Online via Teams
Arrangement hjemme fra stuen – du og din familie inviteres hermed til foredrag om, hvilke konsekvenser inaktivitet eller stillesiddende aktivitet har for din sundhed.
Hvad sker der med kroppen, hvis vi dag efter dag sidder stille foran en skærm, eller hvis hjemmeundervisningen ofte bliver gennemført liggende i sengen? Har det nogen betydning, hvis vi er unge raske mennesker, eller er det kun et problem for ældre?
I dette oplæg kommer vi omkring konsekvenserne af en stillesiddende adfærd, og hvad en periode med stærkt reduceret aktivitet kan have af betydning for helbredet. Er det nok at være fysisk aktiv i 30 minutter om dagen, hvis resten af dagen primært foregår stillesiddende? Og hvad sker der i vores krop hvis vi er sengeliggende i fx 1 døgn eller 14 dage?
Efter tilmeldingsfristen, vil du modtage et link på e-mail til foredraget.